Baner & Træning
BANER & TRÆNING
Natur, spil og kvalitet i balance
Lyngbygaard Golf byder på golf i international klasse – fra mesterskabsbanen til vores 9-hullers bane og moderne træningsanlæg.
Banerne er skabt til at udfordre og inspirere, uanset om du spiller for fornøjelsens skyld eller jagter lavere handicap.
Designet til at udfordre - og begejstre
Vores 18-hullers mesterskabsbane er designet af det amerikanske arkitektfirma von Hagge, Smelek & Baril, med Rick Baril i spidsen og Thomas Bjørn som teknisk rådgiver.
Banen breder sig over 108 hektar og byder på stor variation – fra åbne landskaber og links-inspirerede huller til spil i fredskov og frodig natur langs Lyngbygaard Å.
Fairways er naturligt kuperede, bunkers fremstår som “naturbunkers”, og store waste areas giver banen karakter uden at virke straffende.
Greens er konstrueret til spil næsten hele året – hurtige, men fair – med græstyperne rødsvingel og vene for optimal kvalitet og holdbarhed.
TRÆN I PROFESSIONELLE RAMMER – ÅRET RUNDT
Træningsfaciliteter
Lyngbygaard Golfs træningsområde blev etableret i 2018 og er designet til at give optimale betingelser for alle golfspillere.
Her kan du udvikle og forfine dit spil i rolige omgivelser, omgivet af naturen.
Anlægget består af Driving Range, indspilsgreens og puttinggreens, og er åbent for medlemmer og greenfee-spillere
Driving Range
Træn i rolige omgivelser – med kvalitet i hver bold
Under golftræningen på Driving Range spilles der med 2-piece træningsbolde, og slagene slås direkte fra græstæppet, da det giver den bedste og mest reelle træningsoplevelse. Der er masser af targets at slå efter, ligesom der er klippet target fairways på hele rangen.
Driving Rangen er lukket hver tirsdag og fredag frem til kl. 12.00 i højsæsonen af hensyn til klipning og indsamling af bolde
Indspilsgreens
Træn præcision og kontrol
På vores to indspilsgreens kan der øves slag helt op til 60-70 meter, og du kan fra flere afstande og vinkler øve dit korte indspil og præcisionsspil. Greens er udstyret med flere flag, så flere kan træne samtidig uden at genere hinanden. Det er også muligt at øve diverse former for bunkerslag fra den store greenbunker.
Alle golfspillere på indspilsgreens bedes være opmærksomme på hinanden og især være forsigtige ved boldopsamling. Husk at rette nedslagsmærker!
Puttinggreens
Find rytmen på greens
For enden af klubhuset ligger vores to puttinggreens. De er begge ondulerede og giver derfor et godt billede af banens mange kuperede greens. Hastigheden og beskaffenheden er den samme som på banen, og det er derfor et oplagt sted at bruge lidt tid inden tee time.
HOLD STYR PÅ DIN RUNDE - FRA FØRSTE TIL SIDSTE SLAG
Scorekort
Her kan du hente Lyngbygaard Golfs officielle scorekort for både 18- og 9-hullers banen.
Kortene viser huldata, længder, par og hcp-fordelinger – et nyttigt redskab til både planlægning og refleksion over dit spil.
BEREGN DIT SPILLEHANDICAP PÅ BANEN
Konverteringstabel
Find dit spillehandicap via Lyngbygaard Golfs officielle konverteringstabeller.
Tabellen tager højde for banens slope og par, så du kan spille på det niveau, der passer dig bedst.
VÆLG DET RETTE UDGANGSPUNKT FOR DIN RUNDE
Anbefalet tee-sted
Der må spilles fra alle teesteder, men for den bedste spiloplevelse anbefaler vi
Vælg dit teested ud fra spilleglæde og tempo frem for distance – så får du en runde, der både udfordrer oginspirerer.
TEE
LÆNGDE (METER)
ANBEFALET HANDICAP
64
6445
Herre 0-5
62
6192
Herre 5-10
58
5812
Herre 10-24 / Dame 0-10
53
5303
Herre 24-36 / Dame 10-24
48
4742
Herre 36-42 / Dame 24-42
OPLEV LYNGBYGAARD GOLF
Klubhuset
Det dansk designede klubhus er et naturligt samlingssted for klubbens medlemmer og gæster.
Der er i designet lagt vægt på funktion, og at klubhusets standard lever op til banens layoutmæssige kvalitet.
Klubhuset er omgivet af en stor træterrasse, som vender ud mod banen med panoramaudsigt ud over landskabet og de nærmeste huller.
Klubhuset indeholder reception og kontor, loungeområde, restaurant, pejsestue, bagrum samt toiletter og omklædningsrum med badefaciliteter. Har du brug for et håndklæde, kan du leje et i receptionen.
Parkering
Ved Driving Range er der parkeringspladser til biler og motorcykler. Undlad parkering i det område, der er reserveret til gående.
På parkeringspladsen er der 2 standere til opladning af el- og hybridbiler (4 eludtag med hver 11 kwh). Parkering ved ladestanderne er kun tilladt for biler, der lader op.
Toilet og bad
Der er toiletter i klubhuset og ved Driving Range. På banen er der et toilet, som man passerer ved hul 3, 11 og 20. Drikkevand på banen
Der er vandhaner til tapning af drikkevand ved hul 4, 12, efter 13, efter 22 og ved hul 27. Endvidere er det muligt at tappe drikkevand ved bygningen på Driving Rang